Fem måder at mindske byggeprojekters omkostninger på med NG PRO
Hvad enten du er håndværker, ejer af et byggefirma eller en person, der bygger nyt/renoverer, er omkostninger et vigtigt emne for dig i planlægningsprocessen.
Ønsker du en topkvalitetsløsning i zink eller kobber med livslang holdbarhed og livstidsgaranti – men vil du samtidig heller ikke bruge en formue på byggeprojektet? Så er NG PRO den rigtig løsning til dig.
NG PRO har gjort en positiv forskel for mange håndværksfirmaer og typehusfirmaer, der anvender zink, kobber og aluminium, og har gjort det muligt for dem at formindske dyre montageomkostninger, færdiggøre byggeprojekter hurtigere og levere en fantastisk flot byggeløsning med livstidsgaranti – uden specialuddannet personale og værktøj.
Det har endvidere resulteret i mindre omkostninger til slutbrugeren.
NG PRO adskiller sig fra traditionelle byggeprocesser på mange punkter og gør projekters omkostninger lavere på følgende måder:
1. Enkel arbejdsgang på byggepladsen
Det er meget simpelt. Et kompliceret, langsommeligt og besværligt projekt, der kræver høj specialviden, koster altid langt mere end et projekt, der kan færdiggøres nemt.
NG PRO gør arbejdsgangen på byggepladsen betydeligt enklere og effektiv for alle montageprojekter, der anvender zink, kobber og aluminium, inkl. tagrende-, kvist-, facade- og tagprojekter.
Et godt eksempel er tagrendeprojekter. Der er mange producenter, der fremstiller standardløsninger i zink, kobber og aluminium, der kan monteres relativt hurtigt og nemt. Imidlertid er det vigtigt at bemærke, at disse løsninger ikke altid passer til de givne projekter, og der er i de fleste tilfælde behov for tilpasninger på byggepladsen. Materialet skal forkortes… Der mangler nogle dele… Delene passer ikke godt sammen pga. fejl i projektering og indkøb… Der skal laves hul i tagrender, som passer perfekt til tudstykket. Endebunde og tudstykker skal loddes på... Og der kan opstå mange andre udfordringer og uforudsete problemer.
Det er virkelig ubehageligt at stå over for disse udfordringer og opgaver, når man allerede er i gang med montagen. Det kommer til at koste mere tid og penge for både håndværkeren/byggefirmaet og husejeren... Man skal bruge både tid og penge på at købe de manglende dele, tilpasse delene, dvs. bruge dyr arbejdstid på noget, som nemt kan undgås.
Med en leverandør, der projekterer og producerer monteringsklare løsninger efter individuelt behov kan disse omkostninger nemt undgås. Derudover kan byggefirmaet og slutbrugeren meget nemmere forudse omkostninger – så der ingen overraskelser er.
2. Mindre koordinering
Projekter, der har mange forskellige aktører, er altid mere besværlige og langsommelige, og derfor koster de også mere. Men desuden er der også en anden faktor, der gør tingene udfordrende: Byggeindustriens fortsatte vækst i produktionen, kombineret med håndværksuddannelsernes manglende popularitet blandt unge i Danmark, har sat arbejdsmarkedskapaciteten under ekstremt pres. I dag oplever Danmark især stor mangel på blikkenslagere, der traditionelt har arbejdet med byggeprojekter i zink, kobber og aluminium. Det har skabt et behov for nye tilgange.
Vores monteringsklare løsninger og gratis supporttjenester gør det muligt for håndværkere med forskellige baggrunde (fx tømrere og murere) at levere professionelle byggeløsninger i zink, kobber og aluminium uden ekstern hjælp fra underleverandøren, dvs. uden høj specialviden, der koster en formue. Det betyder:
✓ betydeligt kortere leveringstid (da det kan tage et stykke tid at få fat i specialuddannet personale i Danmark).
✓ mindre omkostninger til slutbrugeren og byggefirmaet.
✓ større indkomst til håndværksfirmaet, da det kan påtage sig hele arbejdet og tage hele profitten.
✓ større indkomst og mere effektiv arbejdsproces til typehusfirmaer, da de kan levere hele byggearbejdet uden ekstern hjælp og store omkostninger til specialuddannet personale.
Vi sælger direkte til håndværkere og typehusfirmaer, så man kan også spare penge på fordyrende mellemled.
3. Præfabrikation – en økonomisk løsning, skræddersyet efter byggefirmaets behov
Huse er forskellige. Der er masser af dimensioner, former og udseende, som kan give store udfordringer til både arbejdet på nybyggeriet eller renoveringsprojekter. En standardløsning passer ofte ikke, og en specielløsning bliver nødvendig.
Mange associerer specielle løsninger med høje omkostninger. Men det behøver ikke at være sådan: Hos NG Zink arbejder vi med Danmarks dygtigste fagfolk i branchen og de mest moderne maskiner i landet. Vores præfabrikation sikrer den mest økonomiske fremstilling. Præfabrikation i byggeindustrien er slet ikke noget nyt: døre, vinduer, taginddækning, facadematerialer osv. bliver leveret opsætningsklart, og individuelle håndværkere skal ikke selv bearbejde disse løsninger på deres værksted: det ville tage alt for lang tid og koste mange penge. Ligesom producenter, der leverer monteringsklare løsninger til de andre dele af huset, fokuserer vi på effektiv fremstilling og levering af en bred vifte af byggeløsninger i zink, kobber og aluminium. Vi fremstiller både standardiserede og individuelle, monteringsklare løsninger meget hurtigt og økonomisk, så omkostningerne er meget lavere end sammenlignende løsninger.
4. En leveringsgaranti, der giver maksimal sikkerhed og minimal koordinering
Ikke mange undersøger de leveringsgarantier, som leverandørerne tilbyder, grundigt, selvom en leveringsgaranti kan påvirke montørens omkostninger.
NG Zinks leveringsgaranti sikrer, at alle materialer og dele er leveret i de rigtige dimensioner og mængder, der matcher køberens behov.
Da vi leverer monteringsklare byggeløsninger direkte på byggepladsen, er det også os, der er ansvarlige for, at alle produkter og dele ankommer uden skader. Derfor skal man ikke bekymre sig om transport, skade under transport eller manglende dele/dele, der ikke passer.
Vi leverer fra dag til dag i hele Danmark og har mange års erfaring med logistik i forbindelse med forskellige byggeløsninger. Ved køb af NG PRO sparer byggefirmaer tid og penge på transport og koordinering.
Kontakt vores Support Team og lær om betingelserne!
5. Gratis projektering, rådgivning og support i hele byggeprocessen
Projektering er en af de mest afgørende dele af byggeprojektet. Laver man små fejl i denne fase, kan man forvente øgede omkostninger og udfordringer i resten af byggeprojektet. Vores supportteam projekterer efter håndværkernes tegninger og mål og sørger for, at kunden får leveret materialer i de rigtige dimensioner og mængder. Projektering, opmåling og bestilling af tagrender ved hjælp af vores eksperter sikrer et perfekt resultat og hurtig færdiggørelse af projektet. Ingen overraskelser i arbejdsprocessen – og hvis der opstår problemer, tager vi ansvar for dem!
NG Zinks kerneværdi er at effektivisere byggeprocesser og gøre projekter mere omkostnings-effektive, langtidsholdbare og flottere. Kontakt os, hvis du også har brug for en byggeløsning, der gør dit arbejde nemmere og hurtigere