Hvordan måler man bæredygtigheden af forskellige byggematerialer?

Miljømærker/miljøcertificeringer vs. miljødeklarationer

Miljømærker/miljøcertificeringer leverer en absolut vurdering eller bedømmelse af et byggeprodukt eller system, baseret på en række kriterier. De er baseret på pointgivende krav og giver et ”grønt stempel” til materialer eller systemer, som opfylder kriterierne, dvs. de tildeler point i alle definerede kategorier.

Miljødeklarationer giver på den anden side en præcis kvantificering af byggeløsningers performance i forhold til forskellige kategorier. Miljødeklarationer bedømmer ikke produktet som ”grønt”, ”godt” eller ”bæredygtigt”. De siger ikke noget direkte om bæredygtigheden af byggematerialet. De giver blot en deklaration af og præcise data om de miljømæssige påvirkninger, hvilket danner et fremragende grundlag for en relativ vurdering (benchmark). Efter sammenligning af EPD’er fra forskellige producenter får man svar på, om ét byggemateriale er mere bæredygtigt end et andet. 

På bygningsniveau anvender man typisk miljøcertificeringer, mens man på produktets niveau kan anvende både miljømærker og miljødeklarationer. Nogle af de mest udbredte miljømærker (certificeringer) på byggematerialeniveau i Danmark er svanemærke og cradle-to-cradle-certificering, og den mest anvendt miljødeklaration er EPD (Environmental Product Declaration eller miljøproduktdeklaration/miljøvaredeklaration på dansk).

Alle miljøvurderingsordninger har deres fordele og begrænsninger. Baseret på vores kunders behov og kravene fra de mest anvendte miljøvurderingsordninger på bygningsniveau har NG ZINK i samarbejde med NedZink valgt at udarbejde EPD’er på tre zinkmaterialer: blank zink (NedZink Naturel), forpatineret zink (NedZink Nova) og sort zink (NedZink Noir).

Hvad EPD kan

EPD er en essentiel del af bæredygtigt byggeri og spiller en uvurderlig rolle i kvantificering af bæredygtigheden i forskellige byggeprojekter. Vi har samlet nogle af de vigtigste fordele ved at anvende en byggeløsning med EPD i dit byggeprojekt.

• EPD er en frivillig dokumentation af byggematerialets miljømæssige egenskaber. EPD viser, at producenten tager sit ansvar alvorligt. Producenter, der udarbejder EPD’er, har typisk produkter, der har en meget god miljøprofil, og vil gerne præsentere resultaterne for deres potentielle kunder. Virksomheder, der ikke har udarbejdet EPD’er (og slet ikke har miljømærker), har ofte et produkt, der ikke lever op til kravene for bæredygtigt byggeri, eller som performer betydeligt værre på miljømæssige parametre end produkter med den samme funktion.

• EPD sætter – i modsætning til de fleste miljømærker – fokus på emissioner i stedet for at fokusere på indholdet af byggematerialet. Det giver en mere dybtgående viden og præcise data om materialets påvirkning af miljøet.

• Kernen i en EPD er livscyklusvurdering (LCA), dvs. at en EPD indeholder resultaterne fra livscyklusvurderingen. Modsat miljømærker, der i et vist omfang er baseret på generiske, eksisterende LCA’er, udarbejder man en helt ny, detaljeret LCA til det konkrete produkt, når man laver en EPD.

• Produktspecifikke EPD’er kan bruges som input til LCA’er på bygningsniveau. Kigger man fx på DGNB’s krav, er der flere kriterier, der fokuserer på livscyklusvurdering (fx ”LCA – primær energi”, ”LCA – miljøpåvirkninger”). DGNB og andre bygningscertificeringsordninger stiller også krav om produktspecifikke EPD’er som dokumentation. Kriterier relateret til livscyklusvurdering og EPD udgør en høj andel af den samlede bedømmelse ved DGNB-certificering, og man kan opnå mange points i certificeringssystemet, hvis man bruger byggematerialer med EPD’er.

• EPD er et beslutningsværktøj. EPD’er bedømmer ikke materialet som godt eller dårligt ud fra et miljømæssigt synspunkt, men til gengæld giver de adgang til et bredt spektrum af miljødata om produktet, som kan sammenlignes med andre produkter. På denne måde hjælper EPD’er med at træffe det mest bæredygtige valg. EPD inkluderer data om bl.a. global opvarmning, nedbrydning af ozonlaget, materialer til genanvendelse, bortskaffelse af farligt affald, affaldsgenerering m.m., hvilket langt de fleste andre certificeringer og miljømærker ikke indeholder.

• EPD’er gør det muligt at kvantificere byggematerialers ”indlejrede påvirkninger” – et koncept, som får stigende fokus i bæredygtigt byggeri. På nuværende tidspunkt er der stadig ikke nok data og cases til at fastlægge, hvad et fornuftigt niveau for indlejret energiforbrug er. Ifølge mange eksperter er udarbejdelsen af EPD’er i forskellige produktkategorier nøglen til etablering af standarder mht. byggematerialers indlejrede påvirkninger.

• Mens EPD’er ikke siger noget konkret om cirkulær økonomi, indeholder de data om ”endt levetid” og ”næste produktsystem” (genanvendelse), hvilket øger bevidstheden om materialets cirkularitet. Cirkulær økonomi er stadig et meget nyt begreb, og opskriften for cirkulær økonomi i byggebranchen er ikke standardiseret og veldefineret. Men EPD’er har et rigtig stort potentiale som dokumentationshjælp, når byggebranchen begynder at fastlægge standarder og kvantificere begrebet ”cirkulær økonomi”.

Hvad EPD ikke kan

EPD har også nogle begrænsninger, hvor anvendelse af andre miljøcertificeringer eller miljømærker kan være nyttig.

• EPD sammenligner ikke produktets bæredygtighed med andre byggeprodukter, der har den samme funktion, og bedømmer heller ikke produktets bæredygtighed med scoring i forskellige kategorier. Det er derfor byggefirmaets ansvar at analysere og sammenligne forskellige producenters EPD’er og evaluere, hvilket produkt der er mest bæredygtigt. 

• Der er stadig nogle kategorier i EPD, der ikke er obligatoriske. Dvs. at producenten kan få en EPD, selv hvis den ikke afslører data om nogle vigtige miljømæssige spørgsmål. Det kan derfor give udfordringer i sammenligningsprocessen. Nye reguleringer kan dog forventes at træde i kraft allerede dette år, og det forventes, at det bliver obligatorisk at inkludere data om produkternes genanvendelses- og genvindingspotentiale i EPD’er (lige nu er det en valgfri kategori).    

• EPD’er kvantificerer ikke toksicitetspåvirkninger af kemikalier i produktet, og heller ikke indeklimapåvirkninger. Disse data kan ofte findes i miljømærker og andre certificeringer.

• Det kan være svært at få adgang til eksisterende EPD’er, når man selv skal undersøge og finde dem. Det er også en udfordring, at mange danske virksomheders EPD’er er udarbejdet i udlandet hos deres leverandører og ikke nødvendigvis er offentliggjort på virksomhedens hjemmeside.