Nutidens affald er fremtidens byggemateriale

I en cirkulær økonomi skal vi designe produkter til fremtidig genanvendelse. Produkter skal indgå i et lukket kredsløb, og vi skal anvende affald som råmateriale i nye produkter i stedet for at bortskaffe det til deponering eller forbrænding.

Hvorfor er affald fremtidens byggemateriale?

Naturens ressourcer er ikke uendelige.

Hvis vi tager nye ressourcer fra naturen hele tiden, når vi fremstiller nye produkter, udtømmer vi ressourcerne. Det er ikke en holdbar situation.

Nogle materialer findes hyppigt i naturen, og vi behøver ikke at bekymre os på nuværende tidspunkt om, at der opstår mangel på ressourcer i de næste århundreder. Samtidig er der mange materialer, der er kritisk mangel på.

Når man ser på mængden af zinkreserver og den øgede genanvendelse, er det klart, at naturlige zinkressourcer vil være tilgængelige i mange århundreder frem. Men for at sikre bevaring af naturlige ressourcer i flere århundreder er det afgørende at genanvende så meget zink som muligt.

Vi skal reducere affald til deponering.

Desværre gør det ingen gavn for naturen og for os som samfund at deponere affald. Miljøforurening er et alarmerende problem, og vi kan ikke fortsætte med at fylde jorden med affald. Genanvendelse er den bedste mulighed for at reducere mængden af affald i naturen.

Zink er 100% genanvendelig og ender derfor aldrig på lossepladser. Andelen af genanvendt zink i nye produkter vokser kontinuerligt. I modsætning til mange genbrugsmaterialer taber zink ikke værdi selv efter flere genanvendelser. Zinkskrot fra produktion og montage samt gamle beklædninger og tagrender i zink udgør derfor en meget vigtig kilde i nye produkter.

Fremstilling fra ” jomfruelige råvarer” kræver ekstremt meget energi, hvilket leder til høj CO2-udledning og forurening.

Hvis vi udelukkende anvender jomfruelige råmaterialer i produktionen, kommer vi aldrig til at reducere mængden af CO2-udledninger og opnå FN’s klimamål. I takt med befolkningsvæksten vokser også industrier og produktionen af nye varer, og selvom produktionen i mange industrier bliver moderniseret, vil det være svært at reducere forureningen, hvis vi ikke indfører genbrugsmaterialer i produktionen.

Heldigvis kræver fremstilling fra genbrugsmaterialer kun en lille fraktion af den energi, som man bruger ved fremstilling fra jomfruelige råvarer. Øget indhold af genbrugsmaterialer i nye produkter reducerer produktets CO2-aftryk betydeligt.
Når man fremstiller byggeløsninger i zink fra skrot (genbrugsmaterialer), bruger man kun 5% af den energi, som man bruger, når man anvender zinkmalm til fremstilling af byggeløsninger. Det skyldes, at zink har en høj renhedsgrad og direkte kan omsmeltes til nye produkter.

Materialer, der ikke har en høj renhedsgrad (fx legeringer, metaller med coating eller maling), kan være mere besværlige at genanvende, da det kræver mere energi at adskille de forskellige komponenter og bevare kvaliteten efter genanvendelse. Men undersøgelser viser, at der selv i disse situationer er store energi- og CO2-besparelser sammenlignet med fremstilling fra jomfruelige materialer.

Affald kan have stor værdi – og det er derfor en økonomisk attraktiv forretning at indsamle affald.

Mange ved ikke, at gamle byggematerialer kan have en meget høj restværdi.

Zink er en af de dyre råmaterialer, og da byggeløsninger i zink har en høj renhedsgrad, har zinkskrot også en meget høj værdi. Miljøfirmaer betaler høje priser for gammelt zinkskrot – ca. 60-70% af råstofprisen af zink.

Alt tyder på, at genanvendelse af zink bliver ved med at være en vigtig forretning på globalt plan.

 

Hvorfor bruger vi så ikke kun genanvendte materialer i produktionen af byggevarer?

Den største udfordring er, at mange byggematerialer taber deres kvalitet og værdi efter endt brug. Det er derfor ikke en økonomisk fornuftig forretning at indsamle og genanvende disse materialer efter endt levetid. Eksperter fremhæver derfor, at man allerede i designfasen skal indtænke genanvendelse. I en cirkulær økonomi skal produkter designes til fremtidig genanvendelse.

Et andet problem er, at vi stadig ikke har avanceret teknologi til at genanvende visse komplekse materialer, der består af forskellige elementer. Udvikling af nye teknologier for genanvendelse kan gøre en stor forskel for at bekæmpe denne udfordring.

I tilfældet zink er den største udfordring, at vi ikke har adgang til nok gamle materialer og skrot, der kan dække det nuværende behov. Zink blev først anvendt som byggemateriale for 150 år siden. Langt de fleste zinkprodukter er stadig i brug, da zink kan holde i op til 100-120 år. Udover det bruger man ikke kun zinkskrot til fremstilling af nye byggematerialer. (Læs mere om zinkens anvendelse her). En stor andel bliver anvendt til galvanisering af stål.

Men på trods af de udfordringer er vi nået til et punkt, hvor vores byggeløsninger i zink indeholder 30% genanvendt materiale. Denne procent vokser i takt med den øgede adgang til gamle materialer.

 

For flere oplysninger om zink, bæredygtighed og dokumentation af vores indsatser: Tjek vores nye hjemmeside ”Zink og Miljø”. Her får du mange spændende indsigter og perspektiver.