Zinkmaterialer: egenskaber og anvendelse
Denne artikel handler om NG ZINKs NATUREL-, NOVA- og NOIR-materialer (blank, forpatineret og sort zink).
NG ZINKs NATUREL, NOVA og NOIR er 100% genanvendelige, naturlige og vedligeholdelsesfrie materialer, anvendt til tag-, tagrende- og facadeprojekter, hvor eksklusivt og naturligt udseende samt lang holdbarhed prioriteres højt.
NATUREL (blank zink) er vores basismateriale og grundlaget for alle zinkprodukter hos NG ZINK. Gennem forvitring af den valsblanke overflade danner der sig med tiden et fastsiddende beskyttelseslag, patinaen. Patineringsprocessen begynder lige efter indbygningen og sker - alt efter omstændighederne - hurtigt og ensartet. En stabil, ensartet, matgrå optik kan fremkomme efter et par uger, men det kan også tage op til et år. Overfladens matgrå optik forbliver og bliver ikke lysere med tiden. På grund af denne egenskab bliver NATUREL hovedsageligt brugt til områder, hvor der ønskes og er brug for en naturlig og levende udstråling og samtidig økonomisk rentabilitet i form af lang levetid.
NOVA (forpatineret zink) er et fabriksforpatineret zinkmateriale. Den silkeblanke, titangrå overflade fremkommer ved en kemisk overfladebehandling på fabrikkens eget ultramoderne patineringsanlæg i tilslutning til valseprocessen for det valsblanke NATUREL. Materialets overflade og nuance er ensartet og ændrer sig ikke med tiden. Farven og overfladen af NOVA ligner den naturligt forpatinerede NATUREL. Hvis man lige fra begyndelsen ønsker en bemærkelsesværdig optik gennem en regelmæssigt patineret zinkoverflade, anbefales anvendelse af forpatineret zink (NOVA), hvilket er det moderne optiske alternativ til det valseblanke NATUREL. Lige fra det tidspunkt, hvor byggeriet er færdigt, opnår æstetisk krævende byggeprojekter det ønskede attraktive udseende.
NOIR (sort zink) er en yderligere forpatineret overfladevariant med antracitsort optik. Den regelmæssige, næsten sorte, overflade fremkommer ved en kemisk overfladebehandling på fabrikkens eget yderst moderne patineringsanlæg i slutningen af valseprocessen for det valsblanke NATUREL. Vores NOIR materiale bruges til alle æstetisk krævende anvendelser inden for byggeri. Kontraster accentuerer og levendegør enhver arkitektur. Efter flere år får overfladen lidt lysere optik pga. materialets naturlige patinering.