Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet
Det er alment kendt, at byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet. For 10-15 år siden tænkte vi mest på energi, når vi talte om klima og bæredygtighed i byggeindustrien. Men nu er klimaeksperterne enige om, at CO2-udledning fra byggematerialer og genanvendelse også skal være en høj prioritet på dagsordenen.
Indsats for at nedbringe CO2-udledninger
Ifølge FN's Miljøorganisation tegner byggebranchen sig for næsten 40% af de samlede CO2-udledninger globalt, hvilket gør byggeindustrien til en af de største bidragydere til drivhuseffekten.
Byggeriets CO2-udledning kan deles op i to kategorier:
1. CO2-udledning fra driftsenergi
2. CO2-udleding fra byggematerialer (indlejret energi)
1. CO2-udledning fra driftsenergi
Driftsenergi inkluderer bl.a. energiforbrug til varme, køling og lys. Ca. 28% af CO2-udledningen på globalt plan kommer fra bygningsdriften. Reduktion af energiforbruget i bygninger, ”energieffektivitet”, har været i fokus i mange årtier, og der har været en positiv udvikling. Andelen af vedvarende energi er blevet større, og Danmark bliver langsomt mere og mere uafhængigt af fossile brændstoffer. Bygninger og private boliger bliver også designet til at være bæredygtige: Boligens konstruktion og brugen af materialer reducerer energibehovet. Mange byggefirmaer er i gang med at udvikle ”intelligente bygninger” med yderst moderne teknologier. Nye teknologier sikrer en bedre energiudnyttelse, optimeret ressourceforbrug og indeklima. Energimærkning er et krav i dag – både offentlige bygninger og private boliger skal energimærkes ca. hvert 4.-5. år.
Der er allerede mange positive resultater i energieffektivisering, og endnu flere mål, som byggeindustrien stræber efter at opnå i de kommende år. Ifølge offentlige rapporter skal ”i 2020 energiforbruget i en ny bolig være 25% af energiforbruget i nutidens nybygninger”. Et meget ambitiøst, men realistisk, mål – når man tager de opnåede resultater fra de sidste par årtier i betragtning.
2. CO2-udleding fra byggematerialer (indlejret energi)
Denne kategori indeholder al den CO2, der stammer fra byggematerialets fremstilling (inkl. udvinding), byggeprocessen, brug, bortskaffelse og genanvendelse. Det vil sige det samlede primære energibehov for hele bygningens livscyklus.
Byggematerialers klimaaftryk har været et overset område i diskussionen om bæredygtigt byggeri, selvom det udgør en stor procent af den globale CO2-udledning. Det estimeres at udgøre ca. 12% af den samlede CO2-udledning på globalt plan. Til sammenligning udgør flytrafikken i hele verden ca. 2% af den samlede CO2-udledning. FN’s klimapanel advarer om, at en øget indsats for at mindske CO2-udledning fra produktion og transport af byggematerialer er afgørende for at forhindre de ødelæggende virkninger af klimaændringer og forurening. World Building Councils har en ambitiøs vision om at dekarbonisere hele byggesektoren inden 2050, men for at kunne gøre det er det nødvendigt at eliminere CO2-udledning fra både driftsenergi og indlejret energi.
Regner man kun nybyggeri ind i kalkulationerne, er det tydeligt, at materialer har en meget højere andel af byggeriets CO2-udledning end 12%. Det vil sige, at byggematerialer belaster klimaet mere end drift. Det skyldes, at der har været en bemærkelsesværdig udvikling ift. energieffektivisering, og den danske energiforsyning bliver også grønnere hele tiden. Der er mange nye krav, man skal overholde, når det gælder driftsenergi, men der er næsten ingen regler og krav, der regulerer klimabelastningen fra byggematerialer. Over 60 år er det lykkedes at reducere driftsenergiforbruget fra 350 kW/m2 til 20 kW/m2. Tendensen fortsætter, og klimabelastningen fra driftsenergiforbruget bliver mindre hvert år.
Udviklingen i krav til driftsenergi (Kilde: Energistyrelsen)
De nyeste undersøgelser af bygningers klimaaftryk afslører, at byggematerialers klimapåvirkninger – set fra et livscyklusperspektiv – udgør en højere andel af byggeriets klimaaftryk end driftens klimapåvirkninger.
Materialer belaster miljøet mere end driften (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut)
Livscyklusvurdering (LCA)
For at mindske materialernes klimaaftryk (”indlejret energiforbrug”) anbefaler eksperterne, at vi allerede i designfasen tænker på materialelevetider og udskiftninger. Vi skal bruge ugiftige byggematerialer, der har en meget lang holdbarhed, og som nemt kan adskilles fuldstændigt fra konstruktionen efter endt brug. Nem genanvendelse og lavt energiforbrug i genanvendelsesfasen (sekundærproduktion) er lige så vigtigt. Fremskridt på dette område vil gøre en enorm forskel i kampen mod forurening, drivhuseffekten og den globale opvarmning.
Livscyklusvurdering (LCA) er et vigtigt redskab i klimakampen. Ved at inddrage LCA i byggeprojektets designfase kan beslutningstagere kvantificere bygningers klimapåvirkning set ud fra et livscyklusperspektiv. Det hjælper med at sammenligne muligheder og træffe et bæredygtigt valg allerede i projektets designfase. Udover det hjælper livscyklusanalyser også med at sætte realistiske mål i forhold til reduktion af drivhusgasser i fremtidens byggeri. På grund af manglende cases er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastlægge, hvad et fornuftigt niveau for indlejret energiforbrug er, og derfor anbefaler Dansk Byggeri og Dansk Energi, at man udarbejder livscyklusanalyser på alt nybyggeri fra 2025. Målet er at indføre parametre og krav fra 2030.
Genanvendelse
Udover energieffektivisering og reduktion af CO2-udledninger får genanvendelse af byggematerialer også et øget fokus i diskussionen om bæredygtigt byggeri – og forhåbentlig bliver det en topprioritet i kommende år. Genanvendelse har en nøglerolle i at mindske affaldsgenerering og forurening, og dermed giver det et uvurderligt bidrag til byggeindustriens indsatser for at nedbringe udledningen af klimagasser i byggematerialernes fremstillingsfase.
Dykker man ned i statistikker, der handler om bæredygtigt byggeri og genanvendelse, er tallene alarmerende. Byggeindustrien er nemlig en af de industrier, der genererer mest affald i Danmark og EU. Statistikken viser, at byggebranchen genererer over 30% af Danmarks affald, og det har været sådan i mange år. Det kalder på handling.
Brug af 100% genanvendelige byggematerialer med 0% kvalitetstab efter et utal af genanvendelser
Måske lyder det som en fremtidsdrøm. Men der er faktisk byggematerialer, der er både 100% genanvendelige, og som kan genanvendes et utal af gange uden kvalitetstab. Det handler faktisk ikke om nye eksperimenter eller opfindelser. Der er tale om naturens egne materialer, der faktisk har været anvendt i over 100 år i byggeindustrien.
Med en renhedsgrad på 99,995% er zink et af disse materialer: et grønt byggemateriale, som ikke mange andre materialer kan konkurrere med, når det gælder bæredygtigheden. Teknologier til at genbruge zink er allerede eksisterende og i brug. På nuværende tidspunkt estimeres det, at ca. 95% af zink i byggeindustrien bliver genbrugt, dvs. der er næsten ingenting, der går tabt. Zinkmaterialer anvendt i byggeindustrien får nyt liv i nye produkter hele tiden og ender stort set aldrig som affald.
Klimagevinsten ved genbrug af zink er enormt, fordi man ikke skal udvinde nye råstoffer, og så kan man fremstille nye materialer fra de gamle produkter med kun 5% af den energi, som man bruger til at fremstille zink fra malm. Byggezink fremstillet fra skrot beholder zinkens fremragende materialeegenskaber og er lige så modstandsdygtigt og holdbart som nyfremstillet zink fra malm. Det er bare et spørgsmål om tid, før fremstilling fra skrot/gamle zinkmaterialer (sekundærproduktion) fuldstændigt vil erstatte minedrift af zink og fremstilling fra malm (primærproduktion).
