Materialesundhed: Zink i regnvand

Materialesundhed og skadelige stoffer i byggematerialer får øget fokus i bæredygtigt byggeri.

Nogle gange skal man nærmest være kemiker for at gennemskue de enkelte materialer og deres indhold. Men i tilfældet med vores zinkmaterialer er det ikke en svær opgave at forstå materialets indhold:

99,995% zink + med ganske små mængder tillegeret kobber, titan og aluminium. 

Zink er naturens eget materiale, et livsvigtigt grundstof, der findes i luft, vand og jord. Alle levende organismer har brug for zink.

En af de største myter om zinktag og -tagrender er, at de forurener miljøet

Der har været bekymringer for, at en øget koncentration af zink i miljøet, som stammer fra byggematerialer, udgør en stor miljørisiko. Især zinkindhold i regnvand har været en bekymring i mange år.

De store internationale undersøgelser igennem de sidste ti år har dog vist, at zink i regnvand ikke er giftig, og nedsivning af regnvand er fuldstændig ufarligt. Ifølge den nyeste analyse fra UBA (det tyske Miljødirektorat), kommer kun 2% af al zink, der ledes ud i miljøet gennem menneskelige aktiviteter, fra zinkbelagte bygningsoverflader. Af dette ender mindre end 0,5% i jorden – så lille en del, at den er helt uskadelig. Forsigtighedsprincippet, som forskellige lande har praktiseret, kan derfor ikke længere opretholdes med hensyn til zink. Der er allerede mange lande (inkl. Tyskland og Holland), hvor der ingen begrænsninger er for anvendelse af zink i byggeriet, og man skal ikke søge tilladelse til nedsivning af regnvand. Vi forventer, at flere kommuner i Danmark også vil opdatere de gamle regulativer.