Projekt i fokus: Thomas Blachmans husbåd
Ved Holmen i København ligger der en helt særlig husbåd, som går under navnet Fritz Juel. Husbåden tilhører jazzmusiker Thomas Blachman og stammer helt tilbage fra 1955.
I forbindelse med en større renovering af båden har vi haft fornøjelsen af at være en del af processen. Vi har stået for både opmåling, produktion og montering, og vi er i den grad kommet i mål på bedste vis - selv når monteringen foregik på en pram i vandet.
Båden er beklædt i zink udvendigt - mere præcist NedZink NOVA, som er et meget alsidigt og langtidsholdbart materiale, der ældes smukt - og der er lavet kobber-inddækning i blank kobber indvendigt. Derudover er der masser af små detaljer som speciallavet tagafvanding og små udluftningshætter, der skaber et fuldendt udtryk.
Materialer, der matcher bådens patina og historie
Båden emmer af patina og historie, og det er også en af grundene til, at Thomas Blachman lige netop valgte zink og kobber til båden - to materialer, som bare bliver smukkere og smukkere over tid.
“Jeg har en virkelig smuk egetræsbåd fra 1955 - et virkeligt gedigent skib - og derfor kan du ikke bare bruge et eller andet plastik. Du er nødt til at have de lækreste og mest vejrbestandige materialer. Zink har været en fantastisk løsning, og jeg kan kun se, at det bliver smukkere og smukkere over tid,” fortæller Thomas Blachman.
Som Thomas Blachman selv fortæller i videoen herover, er zink og kobber med til at skabe et fuldendt udtryk. Se videoen, og hør mere om projektet.
Har du også et projekt, du gerne vil have vores hjælp til?
Ingen opgave er for stor eller speciel til os, så kontakt os endelig, hvis du har et spændende projekt på tegnebrættet.