Genanvendelse i byggeindustrien: Diverse perspektiver og fakta
Flere og flere producenter af byggematerialer påstår, at deres løsninger er 100% genanvendelige, og at de bidrager til bæredygtig udvikling. Imidlertid viser undersøgelser, at selv i lande som Danmark, der har stort fokus på grøn omstilling, genererer byggeindustrien over 30% af alt affald – og sådan har det været i over 30 år.
I denne artikel ser vi på, hvordan man måler byggematerialers genanvendelighed, og hvilke metoder der er bedst egnede til at give et realistisk billede af genanvendeligheden af specifikke materialer.
Samtidig giver vi et indblik i de vigtigste tal ift. genanvendelse af adskillige løsninger. Vi har fokus på de materialer, som man bruger for at fremstille regnafvandingssystemer samt tag- og facadebeklædning.
Læs videre, og få indsigter i nogle af de vigtigste spørgsmål, som de fleste producenter ikke taler om, når de markedsfører deres ”bæredygtige” og ”100% genanvendelige” produkter:
• Levetiden af forskellige materialer
• Energiforbrug / klimaaftryk ved fremstilling fra primære råmaterialer vs. genanvendte materialer
• Kvaliteten af genanvendte materialer
• Reel genanvendelse
• Økonomiske aspekter af genanvendelse inkl. skrotpris
Sådan måles metallernes genanvendelighed bedst
I dag bruges typisk to indikatorer til at måle genanvendeligheden: "indhold af genanvendt materiale" i de nye produkter (recycled content) og "genanvendelsesraten i afslutningen af produktets levetid" (end-of-life recycling rate).
Indhold af genanvendt materiale
Ikke den bedste metode til at måle genanvendeligheden af metalprodukter
Indhold af genanvendt materiale er en indikator, der ser på, hvor meget genanvendt materiale der bruges til produktion af et nyt produkt. Det er en indikator, der kan måle genanvendeligheden af produkter, der indeholder materialer, der ikke er attraktive på genanvendelsesmarkedet (genanvendelse er ikke rentabelt og/eller markedet er ikke modent). Under disse omstændigheder kan et krav for højt indhold af genanvendte materialer i nye produkter stimulere genanvendelse af materialer eller produkter, der ellers deponeres eller forbrændes.
Omvendt er denne indikator ikke velegnet til at måle genanvendelighed af byggeprodukter i metal, da de allerede er effektivt indsamlet og genanvendt inden for et veletableret marked. Derfor afspejler indhold af genanvendt materiale i nye produkter ikke genanvendeligheden (og den reelle genanvendelse) for et metalprodukt i byggesektoren. Således kan denne indikator kun bruges til at afspejle den gennemsnitlige andel af genanvendt metal i den samlede metalforsyningskæde.
Vores zinkløsninger indeholder på nuværende tidspunkt ca. 30% genanvendt materiale – og andelen af sekundære råvarer i fremstillingskredsløbet vokser år for år. Det vil sige, at hvis du køber en 3 meter lang tagrende fra NG ZINK, så er ca. 1 m deraf allerede i gang med sit ”andet liv”.
Den øvre grænse for, hvad der genanvendes i dag, er styret af det, der blev produceret i fortiden. Den hurtige vækst i brugen af metaller over mange år og det faktum, at byggeprodukter i metaller typisk har en levetid på mange årtier, betyder, at der er mangel på metalskrot fra byggeriet.
Zinkforbruget er mere end fordoblet over de sidste 40 år. Størstedelen af denne vækst skyldes anvendelser i byggeriet såsom galvanisering og valset zink. Byggeprodukter lavet af ren zink (valset zink) kan forblive i brug i op til 100 år, hvilket betyder, at vores byggeløsninger i zink (tagrender, facade-, kvist- og tagbeklædning samt bygningsprofiler), der blev monteret i de sidste par år, først bliver tilgængelige til genanvendelse i slutningen af dette århundrede (omkring 2100).
Da der ikke er en tilstrækkelig mængde skrot til at imødekomme den voksende efterspørgsel, skal primære råmaterialer indføres i forsyningskæden. Så på trods af en effektiv indsamling og effektiv genanvendelse af metalprodukter i slutningen af deres liv (især i byggesektoren) er det gennemsnitlige indhold af genanvendt materiale i metalforsyningen stadig relativt lav. Derfor er indhold af genanvendt materiale i nye produkter ikke en relevant indikator til i dag at forudsige, hvilket produkt der vil være mest genanvendeligt i fremtiden. I miljøvurderinger, hvor man anvender indhold af genanvendt materiale som indikator for genanvendelighed, skal man supplere dokumentationen med oplysninger om genanvendelsesrate i slutningen af produktets levetid. Kun på denne måde kan samfundet og regulatorer se det komplette billede af et metalprodukts livscyklus og genanvendelighed.
Zinkens levetid kan variere i forskellige produktkategorier
En tag- eller en facadeløsning fra NG ZINK kan holde i op til 100 år (eller endnu længere), mens vores zinktagrender holder i ca. 70 år.
Levetiden af tagrendeløsninger i forskellige materialer
NG ZINKs zinktagrender holder væsentligt længere end plasttagrender og galvaniserede ståltagrender. Galvaniseret stål kan kun holde, indtil den tynde zink-coating bliver slidt. Hvis stålkernen bliver udsat for korrosion, står tagrenden til udskiftning. Pga. zinkens lange holdbarhed er det ikke overraskende, at indholdet af genanvendt materiale i nye produkter på nuværende tidspunkt kun er 30%. Meget af den zink, der er produceret tidligere, er stadig i brug og udgør en værdifuld og bæredygtig ressource i mange generationer.
Energiforbrug / klimaaftryk ved fremstilling fra primære råmaterialer vs. genanvendte materialer
Fra synsvinklen bæredygtighed er genanvendelse en meget vigtig parameter – ikke kun fordi genanvendelse sparer utroligt mange ressourcer og mindsker affald, men også, fordi indførelse af genanvendte materialer (sekundære råmaterialer) i fremstillingen af nye produkter reducerer CO2-udledning væsentligt. Mange undersøgelser viser, at fremstilling fra skrot/genanvendte materialer (dvs. sekundære råmaterialer) kræver væsentligt mindre energi end fremstilling fra malm/primære råmaterialer.
Derfor er det vigtigt at holde øje med tendenserne, når det gælder indholdet af genanvendte materialer. Jo større indholdet af genanvendt materiale er i nye byggematerialer, desto større er chancen for, at byggeløsningen har et (relativt) lavt klimaaftryk. Når man kigger på forskellige byggematerialer, er der dog forskelle ift. energi- og CO2-besparelse ved genanvendelse.
De følgende grafikon illustrerer tre scenarier.
Energi brugt ved fremstilling af nye produkter ud fra:
(1) 100% primære råmaterialer
(2) 100% sekundære råmaterialer
(3) Både primære og sekundære råmaterialer (30% genanvendt materiale)
* Andelen af sekundære råmaterialer i produktionen vokser kontinuerligt, især i zinkbranchen. Indholdet af genanvendt materiale kan være meget forskelligt fra producent til producent.
Energibesparelse ved fremstilling fra genanvendte materialer (%)
Man sparer masser af energi ved at anvende gammelt skrot i produktionen:
- Zink: 95% (96% mindre CO2-udledning)
- PVC: 65% (70% mindre CO2-udledning)
- Stål og galvaniseret stål: 67% (70% mindre CO2-udledning)
Fremstilling af byggeløsninger i zink fra zinkskrot kræver kun 5% af den energi, som fremstilling fra malm kræver. Det skyldes zinkens renhedsgrad (99,995% Zn), hvilket gør det muligt direkte at omsmelte gamle zinkprodukter til nye produkter. Kvaliteten og zinks fremragende egenskaber går aldrig tabt selv efter mange genanvendelsesloop. Dette er en win-win-situation til gavn for både miljøet og økonomien.
Man sparer ikke lige så meget energi ved at fremstille stålprodukter eller plastik fra genanvendte materialer: Fremstilling af nye stål- eller galvaniserede stålprodukter fra skrot kræver 33% af den energi, som fremstilling fra malm kræver, og fremstilling af PVC-produkter fra genanvendte materialer kræver ca. 35% af den energi, man bruger ved at fremstille produkter fra nye plastikmaterialer.
Samtidig med at kigge på energi- og CO2-besparelsen ved fremstilling fra sekundære råmaterialer skal man også se på levetiden af materialerne for at få et realistisk billede af byggematerialets klimaaftryk. Et byggemateriale, der kun holder i 15-30 år, er ikke bæredygtigt, da det kræver nye ressourcer og fremstilling af nye varer.
Genanvendelsesrate i slutningen af produktets levetid
Den bedste indikator for at måle genanvendeligheden af metalprodukter
Denne indikator sammenligner den faktiske mængde metaller, udvundet fra et udtjent produkt, med den teoretisk tilgængelige mængde af metaller i slutningen af produktets levetid. Genanvendelsesraten afspejler performansen af et metalprodukt mht. genanvendelighed – uafhængigt af markedsvækst eller produktets levetid, og inkluderer metaltab under opsamling og omsmeltning.
Derfor er det den mest relevante indikator for at måle genanvendeligheden af metalprodukter i byggeindustrien. Tracking af genanvendelsesraten kan hjælpe med at sætte mål, optimere processerne samt bevare ressourcer for fremtidige generationer og maksimere tilgængelighed.
Denne indikator er bredt accepteret i det videnskabelige samfund (UNEP SETAC, ILCD), og den er i tråd med den tilgang, der anvendes i den akademiske verden (fx Yale University) og bruges af internationalt anerkendte eksperter (United Nations Panel on Resource Management).
Kvaliteten af genanvendte materialer og materialetab ved genanvendelse
Kvaliteten af det genanvendte materiale har stor betydning ift. genanvendelsesraten. Et materiale, der ikke er af særlig høj kvalitet efter genanvendelse, er ikke attraktivt på genanvendelsesmarkedet og bliver ikke genanvendt, selvom det i teorien kan genanvendes flere gange.
Kvaliteten af de fleste ikke-metalliske materialer nedbrydes efter genanvendelse, og derfor er det begrænset, hvor mange gange de kan genanvendes, og i hvilke produkter de kan få et nyt liv. Der er ofte tale om downcycling – hvor det genanvendte materiale får nyt liv i et produkt med lavere status og kvalitet, og efter et par genanvendelsesloop bliver materialet deponeret.
PVC kan i teorien genanvendes maks. 4-8 gange, før den bliver deponeret eller forbrændt. Men kvaliteten bliver ofte så forringet efter det første genanvendelsesloop, at det ikke betaler sig at genanvende materialet flere gange.
Derimod kan de fleste metaller genanvendes uden tab af kvalitet. Metaller genopretter løbende deres oprindelige egenskaber, selv efter flere genanvendelsesloop. Derfor kan de fleste metaller i teorien genanvendes uendeligt.
100% genanvendelig?
Det er vigtigt at huske, at de fleste byggeløsninger – inkl. metalprodukter – er lavet af en kombination af flere materialer, og derfor kan de ikke direkte omsmeltes til nye produkter. Kvaliteten af disse genanvendte materialer kan være forringet.
Et stort problem med hensyn til stål er forurening, der opstår ved hvert genanvendelsesloop. Udover vanskelighederne med at genvinde alt stål til genanvendelse, er der også problemer relateret til adskillelse af forskellige metaller, der anvendes i stållegeringer og coating. Akkumulationen af resterende elementer med tiden gør raffinering vanskelig, hvilket reducerer markedsværdien af genanvendt metal for hver cyklus af genanvendelse.
Vores byggeløsninger har en renhedsgrad på 99,995% zink, hvilket gør det muligt direkte at omsmelte gamle zinkprodukter til nye produkter.
Reel genanvendelse
Vores zinkløsninger kan genanvendes 100% uden restprodukter. Genanvendelsesraten (reel genanvendelse) af vores byggeløsninger i zink ligger på ca. 95% – takket være de høje skrotpriser og et veletableret genbrugsmarked for zinkskrot. Ca. 85% af stål og 35% af plast er bortskaffet for genanvendelse i byggeindustrien.
Økonomiske aspekter af genanvendelse
Råstofprisen, skrotprisen og de andre økonomiske aspekter af genanvendelse spiller en stor rolle ift., hvor meget af de gamle produkter og materialer der reelt bliver genanvendt. Skrotpriser giver et indblik i, hvor attraktivt det er at indsamle de gamle produkter til genanvendelse:
*Bemærk, at metalpriserne ændres på daglig basis, og derfor kan skrotpriserne også svinge.
Renhedsgraden af de gamle produkter har også stor betydning for skrotpriserne. Materialer og produkter, der består af forskellige elementer og/eller er belagt med en coating/maling (såsom galvaniseret stål og plast), er ikke så nemme at genanvende, da materialerne ikke direkte kan omsmeltes til nye produkter. Det kræver ofte avanceret, dyr teknologi og flere komplicerede processer at adskille de forskellige kemiske elementer. Det gør også skrotpriserne lavere og genanvendelsen mindre profitabel.
Brug EPD og livscyklusanalyser til at træffe et bæredygtigt valg
Som artiklen fremhæver, er der mange faktorer, der spiller ind, når det gælder genanvendelsesraten og indholdet af genanvendte materialer i nye produkter. Det er altid en god idé at kigge på forskellige parametre for at træffe et bæredygtigt valg. Det er ikke nok, at et byggemateriale eller en byggeløsning i teorien er 100% genanvendeligt, hvis materialet reelt ikke bliver indsamlet og genanvendt. Selv metaller, der hævdes at være uendeligt genanvendelige, har ofte ikke en høj genanvendelsesrate eller bliver downcyclet pga. forringet kvalitet.
Derfor anbefaler vi, at man bl.a. undersøger dataene og tendenserne fra genanvendelsesmarkedet samt kigger på forskellige producenters miljødeklaration (EPD) – hvis det er tilgængeligt.
Flere kilder og interessante artikler om genanvendelse og bæredygtighed:
Hvordan måler man bæredygtigheden af forskellige byggematerialer?
Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet
Dine gamle zinktagrender har en overraskende høj værdi
EPD: Sort og forpatineret zink
